Her kan du læse lidt om vores politikker i Børnehuset Ulkebøl:
At være ny i Børnehuset Ulkebøl
Den første tid kan være svær for både barn og forældre – nye mennesker og et nyt sted med andre/ nye normer og regler. Barnet er måske utrygt og ked af det, især ved aflevering, hvilket er meget naturligt. Som forældre har I sikkert mange spørgsmål, tvivl og undrer jer. Det er derfor vigtigt, I afsætter god tid til indkøring (minimum 1 uge), så jeres barn får tid til at lære os og omgivelserne i Børnehuset Ulkebøl at kende – og dermed har de bedste forudsætninger for en god start. Ring og aftal tid, til I kan komme på besøg.
Goddag og farvel
Det er vigtigt, vi får sagt ordentlig goddag og farvel til både jer og jeres barn, derfor beder vi jer kontakte én fra personalet, når I afleverer og henter jeres barn.
Syge børn
Vi kan ikke modtage syge børn. Vi følger vejledningen fra Sundhedsstyrelsen om smitsomme sygdomme hos børn. Barnet skal kunne indgå i den daglige rytme/aktiviteter. Vi giver kun medicin, når det kræves i forbindelse med en kronisk lidelse og i samarbejde med en læge.
Fødselsdage
Barnets fødselsdag holdes i børnehaven på gruppen. Her tænder vi lys, synger fødselsdagssang og sætter flag på bordet. Barnet må gerne medbringe en ting eks. boller, kage, flødeboller el.lign., som gør fødselsdagen lidt særlig. Aftal med de voksne på gruppen.
Legetøj
Medbragt legetøj kan skabe store konflikter, derfor ønsker vi ikke, at børnene tager legetøj med hjemmefra.
Garderobe
Hold orden på jeres barns plads både grov og fingarderobe! For at der kan blive gjort rent, er det vigtigt, at I rydder op og stiller fodtøj op hver dag. Skriv navn i alt tøj og sko. Tøm garderoben helt hver fredag. For jer er det én plads – for os er det mange pladser!
Skofri institution
Vi leger på gulvet og har valgt at vores institution er skofri.
Røgfrit område
Børnehuset Ulkebøl er røgfrit område. Dette gælder både til hverdag og arrangementer.
Tavshedspligt
Personalet har tavshedspligt med alt, vi gennem vores arbejde får kendskab til. Vi har også underretningspligt, hvis vi bliver bekendt med forhold, der er i modstrid med barnets tarv. En underretning til kommunen vil dog aldrig forekomme uden, at forældrene bliver informeret.